En dag med Shane.

Tilbage

Lørdag d 4/3 var Shane Mosele på besøg for at hjælpe 9 tilmeldte heste og ryttere. Det var kun ungheste i denne omgang, som alle skulle have sadel og rytter på for første gang.

 

Sabata ox araber fra stutteriet startede dagen med at få sadel og rytter på. Hun tog det hele med ophøjet ro, og havde bestemt ingen problemer med at Shane sad deroppe og gav ordre. Bagefter prøvede Natasja at ride hende et par omgange, hvilket hun også tog stille og roligt.

 

Faktisk var stille og roligt de ord der beskriver dagen allerbedst. Alle hestene tog seancen med ophøjet ro. Ingen voldsomme buk eller noget. Selv den meget opmærksomme hingst og den lettere stædige Frieser fik til sidst sadel og rytter på, og accepterede dette uden angst eller protester. Faktisk var den hest, som tilskuerne havde forventet en masse ballade af, det mest fromme lam, og faktisk lettere doven. Dette var en hingst på 172 i stg fra Stenvænge gården.

DV Stenvænge Pomerol.

 

Ejeren til den sidste hest der skulle ind, var lidt skeptisk overfor det hele. Hun var tilfreds hvis bare Shane kunne gøre den lidt mere sikker, men der blev gjort store øjne da hesten bare accepterede, hvad der blev gjort ved den. Rytter, sadel og hovedtøj kom på uden problemer.

 

Der var desværre en enkelt deltager, der var nødt til at afmelde, da de ikke kunne få hesten med i traileren. Det kunne jo nok være et godt bud på et problem der kunne løses næste gang.

 

I det hele var det en fantastisk god dag, med mange indtryk og en masse tips og tricks man kan benytte i det daglige med hestene.

 

(Tak til Østlollands Rideklub for lån af ridehus.)

Tilbage

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++